Rinkenæs Sogn

"Vi når det ikke"

Vi vil nå det hele, men det er afgørende at huske at julen ikke afhænger af os. Selv om vi måske nok slider for at nå det hele, og det er fint nok, så er det ikke os der finder det frem eller finder på det. Hvis der sker det gode vi venter på, så er det julen, der finder os.

Jeg tror faktisk man kan sige den kommer snarest, når vi holder pause og hører efter eller bare er der. Så kan det være det daler ned. Og man fornemmer det.

Engle daler ned i skjul, står der. Herude er der skarer af måger, der lige pludselig svæver ind over marken og slår sig ned. Selvfølgeligt og overraskende på én gang. Pludselig er pløjemarken blevet hvid og levende. De står bare der og fylder og tramper for at lokke de nysgerrige orme op.

Man skal selvfølgelig lige have tid til at tage imod, når det lander. Have tid at se det. Det gode der.

Enten det er lige nu, mens man spiser sine ostemadder eller det er senere i bilen måske på vejen. Det er helt ustyrligt.

Pludselig er det også i sindet som en stor glæde der slår ned. Man ved måske ikke helt hvad det er, men det kommer. Det er en ren glæde over at det hele passer. Livet og historierne.

En stor taknemmelighed over at være her, at være født i en kulturkreds, der har kunnet sætte navne på godheden. Selv om det måske ikke ligger lige klart allerførst, så er det hele en gevaldig glæde over at det passer. Eller bedre endnu.

Selvfølgelig kan jeg ikke leve op til sådan en godhed, for jeg fylder for meget i mig selv, men jeg har set den og hørt den.

Og spørgsmålet som rejser sig igen og igen er: Hvor kommer den godhed sådan flyvende fra.

Der er jo ikke ændret ved det vi kalder realiteterne. Havde jeg gæld i banken før, så er den der endnu. Gjorde det ondt et sted i kroppen, så gør det det måske endnu, selv om det ikke er helt så sikkert, for vi er sådan nogle komplicerede størrelser, der nok aner at mange flere ting har noget med hinanden at gøre end vi har kortlagt.

Men det jeg egentlig skulle sige var, at lige meget hvor meget eller hvor lidt vi nu tog os sammen og anstrengte os, så dalede de der måger altså ned på den mark.

Endnu en gang.

Teksten "Vi når det ikke" er taget fra bogen December-refleksioner - Julekalender for voksne af Jens Rosendal 

(Kilde: Kirken i København)

 

 

cookie information