Rinkenæs Sogn

Tillykke Halfdan Rasmussen

D. 29. januar 2015 er det 100 år siden, at digteren og forfatteren Halfdan Rasmussen blev født. Han har været med til at sætte Rinkenæs sogn på Danmarkskortet – i hvert fald på det mentale danmarkskort – og derfor fejrer vi naturligvis hans 100 års fødselsdag her i sognet!

Børnerim danner bro over generationer 

Alle børn kender Mariehønen Evigglad, Snemand Frost og Frøken Tø, Rapanden Rasmus, Den lille frække Frederik, Tyggegummikongen Bobbel og mange, mange flere af de børnerim har han digtet.  Det interessante er, at det gør deres forældre, bedsteforældre og tipoldeforældre også.

At udtrykke det store helt enkelt

Halfdan Rasmussens digte får os til at smile, og de skærper sansen for vores sprog.

Han kan det, som en anden kunstner – en stenhugger – har beskrevet:

”Det er ikke så svært at hugge en hest ud af en sten,” sagde stenhuggeren, ”man hugger bare alt det væk, som ikke er en hest.”

Det lyder så enkelt – og det er netop kunsten:

At udtrykke det store helt enkelt. Og for at kunne det, må man også kunne undre sig.

Det kan Halfdan Rasmussen!

Hvor kommer det hele fra? Det er et af de spørgsmål, der ligger bag hans digtning.

Skaberkraft og digterkraft

Salmedigteren H.A. Brorson spørger i salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort” i vers 4:

”Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving der sker
op under Herrens himle?”

Halfdan Rasmussen skriver:

”Med store, undrende øjne går jeg,
hvor anemonerne lyser hvidt.
Og midt i forårets lysvæld står jeg
og ser mod himlen og spørger blidt:
Hvem opfandt lærken og nattergalen?
Hvem satte knopper på birk og bøg?
Og hvem bestemte, at netop svalen
sku være svale – og gøgen gøg?” (Fra digtet ”Noget om kraft”)

 

Uanset hvad Halfdan Rasmussen har troet om Gud, så sætter han enkle og undrende ord på den skaberkraft, der er omkring os og i os.

Et tilsyneladende vrøvledigt kan ende i en næsten religiøs, halfdansk lovprisning af livet:

”Den stærkeste mand i verden
kan bære en flodhest i tænderne
og løfte en sporvogn fra skinnerne
imens han klapper i hænderne.
Men sætte en blomst på et lille strå
og farve den vældige himmel blå
og skænke min søster en mælketand -
det evner han ikke, den stærke mand!”

Den brorsonske udgave af den samme lovprisning lyder:

”Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.” (Op, al den ting” vers 2)

En alvor bag det legende

Men Halfdan Rasmussen skrev også alvorlige, samfundskritiske digte:

"Det store drama
ved Hiroshima
blev vores klima",

skrev han i 1951 om en efterkrigstid i atombombens skygge — angsten for den dag, hvor "Alt er forstøvet", som det hedder i digtet "Efter Bikini" (Paa Knæ for Livet, 1948).

Umiddelbart kan det se ud som om der er uendeligt langt herfra til den Rasmussen, som er elsket af alle danskere for sine Tosserier (syv samlinger, 1951-57) og børnerimene, hvor ordene, rimene og humøret bobler i overdådig leg med sproget.

I børnerimene erstatter han den lammende meningsløshed med en form for sprælsk nonsens, som holdes sammen af det træfsikre vers. Men der er en forbindelse mellem de to spor af alvor og leg i Halfdan Rasmussens digtning. Tosserierne, Noget om-digtene og de mange børnebøger som Tullerulle Tappenstreg (1949) og Lange Peter Madsen (1950, Børnerim (1964), Halfdans abc (1967) ogTante Andante (1985) udtrykker allerede i sproget nogle af de samme værdier, som de alvorlige digte forsvarer: Begge steder lukker han op for en levende, lystfuld fantasi, en barnlig forundringsevne og ikke mindst en menneskelig fællesskabsfølelse med blik for de små, ja -  en solidaritet med medmennesket.

Sin helt egen

Man kan ikke sætte Halfdan Rasmussen i bås. Han er helt sin egen. Men vi kunne bruge han 100 års fødselsdagsår til at dykke ned i hans univers.

Han er i dur og mol forankret i en "kæmpende humanisme", der vil fastholde grundværdier som ansvar, omsorg, menneskelighed. Kan hænde, det er noget, vi har brug for netop nu!

Marianne Østergård

 

Tirsdag d. 27. januar:

D. 27. januar 2015 kommer musiker m.m. Benedicte Riis til Rinkenæs.

Benedicte Riis har blandt andet stiftet Tante Andante organisationen. Hun er i sig selv en ”halfdansk” kvinde, som det fører for vidt at beskrive her, men se evt. www.benedicteriis.dk.

Sammen med børnene fra 0. – 2. klasse spiller og synger hun bl.a. ”Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn”. Det foregår i Korskirken, og slutter med en koncert kl. 15.00, hvor alle er velkomne.

 

Torsdag d. 29. januar vil Rinkenæs skole og menighedsråd sammen markere Halfdan Rasmussens fødselsdag. På vores hjemmesider og i aviserne får I mere at vide om, hvordan dagen forløber, men kryds den af allerede nuJ

cookie information