Rinkenæs Sogn

Oplæg til studiekreds i Rinkenæs

"Skæld ud på Gud. Sjælesorg i det moderne samfund"

af sogne- og sygehuspræst Preben Kok

 

Oplæg til studiekreds i Rinkenæs

 

"Det handler ikke om, hvad man får ud af livet, men hvad man får ind i det".

Med det citat af digteren Simon Grotrian begynder sidste side i Preben Koks bog "Skæld ud på Gud" med undertitlen "Sjælesorg i det moderne samfund".

I denne bog, som godt kunne kaldes for en kogebog til livet, deler forfatteren gavmildt ud af sine tanker om menneskelivet og Gud på baggrund af sine 23 års erfaring som sygehuspræst ved Vejle Sygehus og som supervisor for bl.a.  hospitalspersonale.

Han kender tydeligvis til psykoanalytikeren C.G. Jung, men der er hverken teologiske eller psykologiske dogmatiske udredninger i bogen. Det, der er trampolinen i forfatterens kristendomsforståelse og arbejdsform, er hans egne dyrekøbte erfaringer i  mødet med sygdom og død. Det var de erfaringer, der bevirkede, at han som ganske ung med egne ord  "fyrede Gud".

"Hvis det er sådan, du behandler mennesker, så er vi to færdige med hinanden"!

Det er indlysende, at bagved det udsagn ligger  troen på, at Gud er her - det giver ingen mening at fyre eller skælde ud på nogen, som ikke findes - og livtaget med Gud førte forfatteren frem til en erfaring af, at Gud ikke forlader sit menneske, men svarer med kærlighedens  nærvær, når  livet er for hårdt og mennesket råber eller beder "ærligt nok".

For det menneske, der erfarer det, bliver Langfredag og Påskemorgen konkret og levendegørende.

Bogens udgangspunkt er nagelfast - og aldeles umoderne i det moderne samfund:

Mennesket er Guds barn. Ikke Guds voksne.

På en enkel og nærmest logisk måde drager Preben Kok konsekvensen af det.

Ved dåben får vi at vide, at det er rammen om vores liv, - mennesket er Guds barn, - men for et voksent menneske, der lever i et samfund, hvor vi gerne vil have kontrol over alting, og hvor alting altid kan blive bedre og gøres bedre, kniber det med at være det "barn", der ikke kan have og tage ansvar for alting. Konsekvensen af at være Guds barn er jo indlysende: "Det ansvar, jeg kan magte, skal jeg nok tage mig af, men det er ikke mig, der bestemmer over livet. Det er dit ansvar, Gud..Jeg slipper dig ikke før du tager ansvar for det her"!

Til det at være Guds barn hører også befrielsen for at skulle være det perfekte menneske.

Ved at tage udgangspunktet "Guds barn"  bogstaveligt og med syndefaldsmyten som prisme får Preben Kok med en kirurgs præcision snittet illusionen om det perfekte menneske bort fra det krav, vi pålægger os selv og hinanden. Deraf opstår "det hele menneske", som har begået sit syndefald og har erkendt sin egen uformåen. Og som kan tro sig skabt og elsket af Gud.

 

Forfatterens arbejdsfelt er der, hvor livets vilkår er uforandrede: Fødsel, død og kærlighed.

Der arbejdes på dybt vand. Psykologen og lægen tager sig af det, mennesker har magt over, sjælesørgeren befinder sig sammen med den nødstedte ude efter 3. og sidste revle. Om der kommer noget ud af det, man gør der, bestemmer Gud. I de magtesløses farvand holdes både den lidende og sjælesørgeren fast på, at ansvaret er Guds.

 

"Skæld ud på Gud" er blevet til på initiativ af Informations Forlag efter at Preben Kok medvirkede i programmet "Skriftestolen" på DR2.

Undervejs bliver vi præsenteret for nogle tanker om det mandlige og det kvindelige, den grænsesættende og den grænsesprængende lidenskab, og her er der basis for nogle udfordrende diskussioner: "Det er stadigvæk drengene, der redder pigerne. Sårbarhed og tryghed.  Sådan skal det være" -efterfulgt af en erkendelse af, at han på det punkt er ret fundamentalistisk og gammeldags.

Det ændrer nu ikke ved, at jeg på det varmeste kan anbefale bogen.

Den kan bruges i studiekredssammenhæng, den kan være en øjenåbner for troens befriende virkning, og jeg ved, at den har været til glæde for mennesker, der på den ene eller den anden måde er ramt af  eller arbejder og  lever med livets barskere  vilkår.

"Troen skal ikke holde i teorien. Den skal virke," skriver Preben Kok et sted.

Og det udfoldes overbevisende og befriende og er på den måde et godt eksempel på sjælesorg i det moderne samfund.

 Så her er en kogebog til livet. Den er trykt på papir, der er så kraftigt, at det kan holde til godt med slid. Det kan også tåle pletter. Og efter endt læsning står det klart:

Det handler ikke om, hvad vi får ud af livet, men hvad vi får ind i det.

 

 

 

 

Marianne Østergård

 

 

 

 

 

cookie information