Rinkenæs Sogn

Hvorfor synger vi?

"Sang styrker ikke alene kulturfællesskab og socialt samvær, men også globalisering og konkurrenceevne", siger nogle eksperter fra både Handelshøjskolen og musiklivet.

Det er jo store ord om noget, som umiddelbart er helt enkelt og basalt: Man bliver glad af at synge, og når vi synger sammen, løfter vi hinanden og bliver båret af sangen. Der opstår en stærk fornemmelse af at høre sammen.

 

Det er en naturlig del af børns liv at synge. Sangen kan beskrive stemninger og forløse følelser. Og vi ved, at barnet husker den musik, som det hører i de første år af sit liv. Det betyder, at de melodier, der "synges ind med modermælken", ligger gemt i barnets erindring som noget trygt og godt.

I begyndelsen er ordene i sangene udenfor barnets forståelsesverden, men efterhånden som barnet vokser op, får de ord, der er knyttet til melodierne, større og større betydning: Ordene bliver til billeder, der udvider barnets horisont.

Hvis det er salmepoesi, der er blevet sunget ind i barnets øre og sind allerede fra det var nogle få måneder gammelt, så vil barnet have et "billedbibliotek",  der senere kan belyse nogle af  livets store spørgsmål og danne grundlag for gode fortællinger og samtaler.

Gennem sangen smelter den kristne grundfortælling sammen med melodierne.

 

I salmen "Alt, hvad som fuglevinger fik" skriver Grundtvig bl.a.:

"..og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger".

Altså: Sangen er vores mulighed for at flyve. Derfor er fuglene et centralt motiv i Grundtvigs salmer. Hos ham er fugle og engle i familie "ikke kun fordi de har vingerne til fælles" de har også sangen til fælles. De udtrykker sig med sang.

Og det er lige her mennesket, menneskesjælen, kommer ind. For vi kan "som fugle og engle" svinge os fri af det, der tynger os og binder os til jorden og vende os mod himlen og lyset, når vi synger.

 

Marianne Østergård

 

cookie information