Rinkenæs Sogn

Forår, påske og opstandelse

Præsten og digteren Rolf Garfield Mortensen skrev i 1976 denne sang, som er en frydefuld takkesang for foråret. Men den er mere end det. Sangen er skrevet i landskabet her, hvor vi bor -  på bakkerne ned mod Flensborg fjord, hvor gæssene trækker lavt og påskeliljerne kimer om håb og opstandelse i pilehegnene. Opstandelsen fra de døde kan i glimt erfares som en virkelighed, der også er nu og ikke udelukkende engang. Jorden og alt liv her - også vores vinterfrosne, skrøbelige liv -  er gennemglødet af den underfulde kærligheds skaberkraft, som "bærer livet frem af vinterøde".

 

 

"Kodriver i min urtegård"

 

Kodriver i min urtegård.

Mit purløgs stride, grønne hår.

Om husets gavl går træk af sorte svaler.

Og solen, rykket ganske nær,

står strunk i mine birketræer

med guldbestrøget hanekam og galer.

 

 

At kaste vinterpelsens hud

og gå blandt brune bakker ud,

imens det kimer gult i pilehegnet.

At se de første vildgæs skrå

ud over fjordens scillablå:

en kileskrift på forårshimlen tegnet.

 

 

At stå med varme på sin ryg

og mærke vindens gode tryk

mod brystets  vinterstive knoglebuer.

At snuse gennem sol og vind

den ramme lugt af ribis ind

og fyldes af dens riverøde luer.

 

 

Min jord - en purpursalig fryd

af flugt og farve, form og lys

igennemilet af forventningsgrøde.

At sanse dybt i kroppens ved

den underfulde kærlighed,

der bærer livet frem af vinterøde."

 

 

Rolf Garfield Mortensen.

Rønshoved Højskoles årsskrift 1976.

 

Marianne Østergård

 

 

cookie information