Rinkenæs Sogn

En bøn

Denne bøn er skrevet af den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer (1906 - 1945).

Han formulerede den til sine medfanger i fængslet Berlin - Tegel i november 1943.

Bonhoeffer deltog åbenlyst i modstandsbevægelsen imod Hitler og nazismen og fastholdt, at den kristne kirke var forpligtet på at tale imod de fascistiske elementer i det tyske samfund.

Han blev henrettet i en koncentrationslejr af nazisterne i foråret 1945.

 

Bønnen har en stærk langfredagstone og sætter ærligt ord på et menneskes forvirring, ensomhed, modløshed, uro og bitterhed, når vi rammes af ondskab, sygdom, ulykke og død.

Samtidig holdes vi i denne bøn fast på, at langfredagsfølelsen og ondskaben ikke er den eneste virkelighed i verden.

Der er mere at sige. Det skal siges, og det kan siges, fordi Gud har gjort sig tydelig for os i Jesus. Fra ham ved vi, at Gud kender det mørke, som bønnen fortæller om, fordi han selv gik ind i mørket Langfredag. Og fra ham ved vi, at Gud vil fylde dette mørke med sit lys og med en glæde, der skaber liv, der hvor alt ser dødt og øde ud.

Det er, hvad Påskemorgen siger os.

Det skal siges og gentages for os så længe vi lever her på jorden.

For den sandhed gælder os.

 

 

Gud, jeg kalder på dig.

Hjælp mig at bede

og samle mine tanker til dig.

Jeg kan ikke selv.

I mig er der mørkt,

men hos dig er der lys.

Jeg er ensom,

men du forlader mig ikke.

Jeg er modløs,

men hos dig er der hjælp.

Jeg er urolig,

men hos dig er der fred.

I mig er der bitterhed,

men i dig er der tålmodighed.

Jeg forstår ikke dine veje,

men du ved vej for mig.

 

Fader i Himlen!

Tak for nattens hvile

og for den nye dag.

Tak for al din godhed

og trofasthed i mit liv indtil nu.

Du har ofte været god imod mig,

giv mig styrke og udholdenhed

til også at tage imod det svære af din hånd.

Du lægger ikke mere på mig,

end jeg kan bære.

Du lader alle ting

tjene til bedste for dine børn.

 

Herre,

hvad denne dag end skal bringe:
Dit hellige navn være lovet.

 

Marianne Østergård

cookie information