Rinkenæs Sogn

Planlægningen af byggeriet

Under et besøg i Kirkeministeriet havde Pastor Beyer set en model af Lundtofte kirke ved København, og det var noget lig den han kunne tænke sig i Rinkenæs. Den var tegnet af arkitekt Harald Lønborg Jensen. Kort efter mødtes Frode Beyer med denne arkitekt, og de to aftalte, at arkitekten skulle tegne en skitse af den ønskede kirke.

Det skulle være en korskirke, så man ved almindeligt kirkebesøg ikke skulle se på en række tomme stolestader. Desuden skulle apsis og alter trækkes frem i kirkerummet, så kirkegængerne i korsarmene kunne følge altertjenesten -i modsætning til, hvad der er tilfældet i vist alle landets andre korskirker.

Det blev aftalt, at kirken måtte koste 90 000 Kr.  Arkitekten kom med et forslag, der ville koste 140. 000 Kr., et formidabelt beløb på den tid, hvor en mellemstor bondegård kunne købes for et væsentligt mindre beløb.

Menighedsrådet og det meste af sognets beboere var indforstået med et kirkebyggeri, men man havde dog visse betænkeligheder. Det var økonomisk dårlige tider, og man var bange for at kirkeskatten ville stige væsentligt på grund af byggeriet, foruden at man også ville have to kirker at vedligeholde.

For at undgå en kirkeskattestigning, blev det besluttet, at hele beløbet skulle være indsamlet, både i og udenfor sognet, før byggeriet blev sat i gang. Sognets beboere var rundhåndede med bidrag, men de fleste penge kom dog fra andre dele af landet, hvor mange gerne ville bidrage til "en typisk dansk landsbykirke" i det hjemvendte Sønderjylland.

Der var også andre indvendinger. Den tyske del af sognets beboere var især utilfredse med tårnets trappegavl, som de mente fik bygningen til at ligne en fynsk kirke. Der var en ubehagelig brod i dette, da der på den tid herskede en udbredt modvilje, både fra dansk og tysk side, mod de såkaldte "kongerigske" tilflyttere på de nyoprettede statshusmandsbrug. Især var modsætningsforholdet stærkt mod "fynboerne", som der var en del af i sognet.

Ifølge pastor Beyer var det en kritik man ikke kunne tage let på, da især tyskerne var rundhåndede med bidrag til kirken, men det lykkedes ham på et stormøde på Overkroen (den nuværende efterskole), at få vendt stemningen, bl. a. ved at henvise til, at også våbenhusets gavl på den gamle kirke havde trappegavl.

Senere har man bebrejdet arkitekten, at han byggede i den gamle landsby-stilart. Kirken er blevet kaldt et plagiat og en pastiche. Men det var dengang endnu kun i sin vorden at finde nye former for kirker, og det var næppe faldet heldigt ud, om man dengang havde forsøgt sig med en "moderne" kirke i Rinkenæs.

I juli 1929 forelå der tilsagn fra Kirkeministeriet om en bevilling på 60 000 Kr.. Man rådede dermed over godt og vel 80 000 Kr., og besluttede at gå i gang med byggeriet, selv om der endnu manglede en del penge. 

cookie information