Rinkenæs Sogn

Optakten til byggeriet

Da Rinkenæs blev et selvstændigt kirkesogn, sandsynligvis kort før år 1500, kom sognets kirke til at ligge i det yderste hjørne af sognet, hvilket ikke var særlig hensigtsmæssig. Der var da også i løbet af de følgende århundreder planer om at bygge en ny kirke, planer der dog aldrig blev realiseret. 

I slutningen af 1800-tallet var der en mand i Alnor, der tilbød et stort sponsorat. Han trak dog sit tilbud tilbage, fordi han ville have kirken til at ligge tættere på Alnor end Menighedsrådet, som ville have den placeret i Rinkenæs..

Kort før 1. verdenskrig dukkede der nye planer op, og i 1915 forelå der en tegning til en lille kirke samt tilsagn fra konsistoriet i Kiel om et tilskud på 5 000 Mark. Samme år brændte en stor gård i Rinkenæs Overby, og der blev forhandlet om jordbytte med den gamle præstegård, således at der kunne blive jord til den nye kirke i Overbyen.

Forhandlingerne gik dog i stå på grund af krigen, og de 5 000 Mark fik lov at henstå i Preussische Stadtbank. Da inflationen tog fart i 1923, sendte banken de 5 000 Mark kontant i en kuvert, der var frankeret med 1 100 Mark. Da kirkens kasserer skulle sende kvitteringen for de

5 000 Mark, havde inflationen udhulet pengenes værdi så meget, at han  ikke kunne købe frimærkerne dertil for denne sum. Dermed var det økonomiske grundlag for en ny kirke gået tabt.

Da Frode Beyer blev indsat som sognepræst i Rinkenæs Sogn i 1924, nævnte Provst Nielsen, Ensted over for den nye præst ved indsættelsen den 14. september, at der burde bygges et Kapel i Overbyen. Tanken fæstnede sig hos Pastor Beyer, dog syntes han, at et Kapel var for lidt, han drømte om en stor flot kirke. Provst Nielsen ytrede senere, at han med sit forslag ikke havde tænkt sig en "Domkirke".

Frode Beyer havde udset sig den mark, hvor kirken nu ligger, som det ideelle sted for en ny kirke, men marken tilhørte en gårdejer, der ansås for at være byens mest velhavende, så marken var nok ikke sådan lige til at få til formålet. På grund af landbrugskrisen og nogle kautionsforpligtigelser måtte gårdmanden i 1927 gå fra gården. Da jorden påfølgende blev udstykket, fik Frode Beyer lov til privat at købe de 4 tønder land, som han senere skænkede til kirkegrund og kirkegård.

 

 

cookie information