Rinkenæs Sogn

Skråningen ryddes

Så startede rydningen af kirkegårdens skrænt mod Nederbyvej i Rinkenæs.

Projektet har været på bedding i over et år, og er et led i den Helhedsplan for kirkegården, som menighedsrådet fik udarbejdet i 2015.

Projektet falder i 3 faser:Først ryddes skrænten for al nuværende beplantning, og jævnes, så den bliver knap så stejl.

Dernæst nedtages nuværende dige, som er ved at skride sammen, hvorefter der opsættes et nyt , 30 cm højere dige, ca. 0,5 m længere inde.

Til sidst plantes bøgepur og enkelte “søjletræer” på hele skrænten.

Sønderborg Provsti har  bevilget midler til projektet, som forventes færdigt i november.

Rinkenæs Korskirke

Rinkenæs Korskirke

Indviet den 4. september 1932.

 

Indvielsen:

Dagen før indvielsen den 4. september 1932 ringede de tre klokker i en time før solnedgang.

 

Længe før indvielsen skulle begynde var kirken fyldt til sidste plads, og mange måtte stå op, rigtig mange endda. Der var naturligvis indbudt mange honoratiores og håndværkere, men der blev også plads til menighedens medlemmer. Man anslog at der var samlet ca. 600 mennesker i kirken. 

Der var mødt mange præster op. De samledes i den endnu ikke færdigbyggede præstegård, hvorfra processionen med Biskop Ammundsen og Amtmand Refslund Thomsen i spidsen udgik. Sognets tidligere præst Pastor Jessen, Ejstrupholm bad indgangsbønnen. Biskop Ammundsen fra Haderslev, iført bispekåbe, foretog indvielsen. Her efter takkede Pastor Beyer i sin prædiken alle der havde været medvirkende til, at den smukke kirke kunne blive til. Som afslutning på indvielsesgudstjenesten døbte Pastor Beyer sin datter, Gudrun, som var født tre uger før.

 

Kirkens indre:

Som nævnt havde man ved indvielsen endnu ikke haft råd til at anskaffe alt det ønskede inventar. Men der var både alter, døbefont og prædikestol.

I den gamle kirke havde der indtil 1870erne hængt et korbuekrucifiks i sengotisk stil, men alt tyder på, at det var en senere kopi, sandsynligvis fra omkring 1700. Det var slemt medtaget, efter at have ligget ubeskyttet i en menneskealder på præstegårdens høloft. Krucifikset blev restaureret af billedskærer Otto Bülow, Helsingør, og det blev anbragt som alterkrucifiks  i Korskirken. Dets fire korsarme afsluttes med felter, hvori evangelisternes symboler ses. Kun det ene felt var intakt bevaret. De øvrige er restaureret eller nyudførte af Otto Bülow.

På indvielsesdagen var der endnu ingen lydhimmel over prædikestolen. Men året efter, til høstgudstjenesten den 3. september 1933, var den på plads, skænket af en anonym giver, som også havde givet penge til prædikestolen. En ældre dame fra sognet bemærkede, at hun savnede duen. Hun hentydede til, at der ofte er anbragt en due under lydhimmelen, symboliserende Helligånden.. Hun gav 10 Kr. til formålet. Det viste sig, at en billedskærer ville have 250 Kr. for at skære en due. En fingernem mand fra sognet, købmand Holm, tilbød at skære en gratis, og for de 10 Kr. fik man den forgyldt. Købmand Holm afleverede duen med ordene: ?Jeg har skåret den sådan, som en due ser ud, når den er ved at dale. Det er jo ikke meningen, at den skal flyve væk fra prædikestolen, men netop dale ned over præsten?.

Det havde fra begyndelsen været meningen, at felterne på prædikestolen skulle udsmykkes, men der havde ikke været penge dertil. Først i 1943 blev der mulighed for at fuldføre prædikestolen. Arbejdet blev overdraget Otto Bülow, som med glæde gik ind på pastor Beyers ide´ om, at den samlende tanke for udskæringerne skulle være lysets komme til verden, dets kamp mod mørket og dets sejr over dette.

 

Desværre blev det ikke Otto Bülow forundt at fuldføre sit arbejde, idet han en sommerdag i 1944 blev skudt ned af tyskerne, mens han arbejdede i sit atelier. Fortsættelsen af arbejdet blev overdraget billedskærer Erik Pedersen, Birkede på Sjælland, som arbejdede videre efter Büllows udkast. På grund af krigsårene fik heller ikke Erik Pedersen fuldført arbejdet, før han døde i 1946. Færdiggørelsen blev her efter overdraget billedskærer Walther Nielsen, Haderslev. Den 1. december 1946 kunne den færdige prædikestol afsløres for menigheden.

Som det sidste er orglet blevet færdigt. De første år efter indvielsen måtte man nøjes med et harmonium. I 1940 fik man råd til at begynde på orglet. Orgelbygger Marcussen og Søn byggede et orgel på 7 stemmer, som ad åre skulle bygges færdig med 12 stemmer. Det trak dog ud med færdiggørelsen, især fordi orgelbyggerne var gået over til et andet system, hvilket betød, at det ville kræve en total ombygning af orglet. Til 50 års jubilæet i 1982 stod orglet færdigt, nu med 15 stemmer. Ombygningen og udvidelsen er foretaget af orgelbyggeri Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl.

 

 

Og dermed var kirken fuldført efter de oprindelige planer - 50 år efter indvielsen.

 

Heinz Saxburger

År 2009.

 

Lyskransen

cookie information