Kyndelmisse

Hvad er Kyndelmisse?

Hvad er Kyndelmisse?

Kyndelmisse falder altid den 2. februar, 40 dage efter Jesu fødselsdag.

Jomfru Maria kunne 40 dage efter fødslen betragtes som ren igen, og dermed kunne hun komme i templet og fremvise sit barn. Den mærkedag fejrede den katolske kirke med en lysmesse, også kaldet kermesse. Kermesse fordanskedes til ordet kørmes eller kjørmes, den folkelige betegnelse for kyndelmisse. Skikken holdt sig også efter reformationen, og derfor var kyndelmisse indtil 1770 en officiel helligdag i Danmark.

Rundt omkring i Danmark spistes der helt særlige retter ved kjørmesgilderne i landsbyerne. Den mest kendte kjørmesret er nok de fynske bygmelspandekager. Ved at spise bygmelspandekager denne dag håbede man på, at sikre sig en god byghøst. Pandekagerne skulle være tykke og gode, og de blev spist med flæsk eller andet saltet kød til.

Vi er gået væk fra det med flæsk og saltet kød… pandekagerne her hos os bliver serveret med sukker og syltetøj.

Kjørmes Knud

Der ligger også et mere folkeligt element i kyndelmisse, nemlig at halvdelen af vinteren er gået. Man tænder derfor lys, for at tænde håb og fejre at foråret nærmer sig. Kyndelmisse var altså i gamle dage en ikke-kirkelig markering af vinterens midte. I gammelt dansk sprog kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud.

Kjørmes er en sammentrækning af ’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste). Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Det er altså et billede på midvinterens knude af hård frost. Vi kender det fra sangen ’Det er hvidt herude’, hvor der står: Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård.

cookie information