Langfredag i Rinkenæs Korskirke

I én af den italienske by Bolognas mange fine kirker findes et enestående og bevægende værk af kunstneren Niccolò dell´Archa ( ca. 1440 – 2. Marts 1994).

Værket hedder “Compianto sul Cristo morto”, “Klagesang over den døde Kristus”.

Det er et langfredagsbillede, bestående af 6 menneskehøje terrakottafigurer, der på hver deres måde udtrykker sorgen, da den døde Kristus Langfredag er taget ned fra korset.

Langfredag i Rinkenæs Korskirke

Langfredag d. 10. april kl. 19.30 får vi atter besøg af Dybbøl kirkes dygtige kammerkor.

Det er og bliver en speciel og intens oplevelse, at deltage i langfredagsgudstjenesten med kammerkoret fra Dybbøl. Det blev stiftet i 2008 og består af 10-14 dygtige, rutinerede amatørsangere, der fortrinsvis synger i forbindelse med højtidernes gudstjenester til jul og påske (langfredag).

Korets daglige leder er Dybbøl Kirkes organist Frank Laue. Langfredag synger koret udelukkende a capella, altså uden ledsagelse af instrumenter. Alle fællessalmer synger vi stående og uden musikinstrumenter, men med kammerkorets støtte. Orglet tier helt stille i denne gudstjeneste, hvor vi mindes Jesu død på korset i tekster og musik.

ISTEDLØVEN. FRA KRIGSMONUMENT TIL FREDSSYMBOL.

Rinkenæs Korskirke d. 3. maj kl. 15.00

 

ISTEDLØVEN. FRA KRIGSMONUMENT TIL FREDSSYMBOL.

– en foredragskoncert i anledning af 100-året for genforeningen i 1920

Medvirkende:

Ars Nova Copenhagen

Søren Kinch Hansen, dirigent

Jørgen Carlsen, fortæller

Med markeringen af jubilæet for genforeningen i 1920 mindes vi naturligvis den glæde, som alle danske dengang delte, uanset om de selv var direkte berørt af den nye grænsedragning.

Men nu 100 år senere handler jubilæet nok så meget om det, der samler mennesker henover grænsen, som om det, der dengang skildte. De kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland har igennem århundreder været tætte – selv i perioder, hvor de storpolitiske omstændigheder gjorde opretholdelsen af private og professionelle kontakter vanskelig. Og i dag, hvor vi har lagt alle fjendtligheder bag os, er disse bånd på mange måder stærkere end nogensinde.

Ingen steder har dette været tydeligere end i kunstens verden, og blandt kunstarterne måske ingen steder mere end i musikken. Allerede i 1600-tallet blev Heinrich Schütz, der er blevet kaldt ’den tyske musiks far’ hentet til København for at kaste glans over Christian IVs hof, og efterfølgende har en lang række tyske komponister enten selv virket i Danmark eller mere indirekte gjort deres indflydelse gældende som forbilleder og inspi­ration for danske kolleger. Og væsentlige danske komponister har – omend i lidt mindre omfang – gjort turen den anden vej.

Med denne ’foredragskoncert’ fortæller vi med musikken som prisme historien om de dansk-tyske forbindelser fra omkring år 1800. Vi viser hvordan dansk musik i hele den romantiske periode – altså både før og efter de slesvigske krige – var dybt afhængig af udvekslingen med Tyskland. Og vi trækker linjer videre frem fra Guldalderens romantiske korsange til bl.a. den lyriske danske kortradition, som videreførtes hele vejen gennem 1900-tallet og frem til i dag. Det gøres med korsange af komponister som J.A.P. Schultz, Niels W. Gade, Carl Nielsen, Svend S. Schulz, Per Nørgård og Peter Bruun, og vi topper historien med et helt nyskrevet værk af Juliana Hodkinson – et dagsaktuelt eksempel på en komponist med dansk baggrund, som lever og arbejder i Berlin.

Hertil kunne den samme eller en lignende historie om musikalske forbindelser mellem Danmark og Tyskland også fortælles med udgangspunkt i musik for fx strygekvartet eller symfoniorkester, men i historien, som vi ønsker at fortælle, spiller den folkelige danske sang en anden af hovedrollerne. Med oprindelig inspiration fra bl.a. den tyske komponist J.A.P. Schultz, som i slutningen af 1700-tallet var leder af Det Kongelige Kapel, har den unikke danske tradition for at sætte ‘genkendelige’ melodier til betydelige digteres fortolkning af den danske natur og folkesjæl mere end noget andet givet stemme til vores fælles oplevelse af, hvad det vil sige at være dansk. Dette har både været tilfældet i krisetider, når betoningen af det danske indebar en opposition til et pres udefra, og når stemningen i andre perioder var mere fortrøstningsfuld. Konjunkturerne i forholdet mellem Dan­mark og Tyskland er derfor ingen steder registreret bedre end i den danske sangskat, således som den ikke mindst afspejles i skiftende udgaver af Højskolesangbogen. De koncertante indslag, varetaget af Ars Nova, vil derfor veksle med fællessang.

Hele historien – om Danmark og Tyskland og forholdet mellem det danske og det tyske og om mu­sikkens rolle i den større sammenhæng – bindes sammen af Jørgen Carlsen, som er idéhistoriker, tidligere forstander på Testrup Højskole og en vidende og farverig foredragsholder. Jørgen Carlsen er mangeårigt medlem af højskolesangbogsudvalget og kender dermed om nogen den danske sangtradition, også i et historisk perspektiv. Og så er han selv fra Sønderjylland.

Ars Nova Copenhagen blev grundlagt i 1979 og regnes i dag 40 år efter blandt verdens førende ensembler indenfor fortolkningen af især tidlig og nutidig vokalmusik – de to områder, som igen­nem årene har stået ensemblet nærmest. Ars Nova har desuden udgivet meget roste indspilninger af værker fra det danske kernerepertoire, herunder korsange fra guldalderen på The Golden Age of Danish Partsongs og en hel CD med danske fædrelandssange.

Søren Kinch Hansen er docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har dirigeret en lang række orkestre, ensembler og kor, herunder alle danske landsdelsor­kestre og (ofte) Århus Sinfonietta. Han var i en årrække korleder på Den Jyske Opera, hvor han har dirigeret flere forestillinger, senest David Bruce’ opera Intet i 2017. SKH er bredt anerkendt som en fremragende kordirigent og har bl.a. dirigeret DR VokalEnsemblet, Det Svenske Radiokor og Ars Nova Copenhagen.

––

Projektet har modtaget støtte fra Kulturministeriets og Folketingets pulje til markering af genfore­ningsjubilæet.

cookie information