Praktiske oplysninger

Tid:        Onsdage kl. 9.30-10.30
Sted:      Rinkenæs Korskirke

Start:     6. marts 2019

 

 

Babysalmesang i Rinkenæs

 

Forældre med babyer  0-12 mdr.

Nyt hold oprettes med start onsdag d.6.3. kl. 9.30

 Babysalmesang i Rinkenæs tilbydes ca. en gang om året som et forløb på 8 uger. Det foregår onsdag formiddag  i Korskirken. Den musikalske del varer 30-45 min og derefter sluttes der af med en kop kaffe eller te.

Der skal være mindst 8 tilmeldte, for at et hold kan oprettes.

Hvad foregår der til babysalmesang?

Vi synger salmer, danser til dem, laver fagter til dem, blandet med andre sange og sanglege. Babysalmesang består af mange gentagelser, med små variationer. Det er af stor betydning, fordi det lille barn genkender sangene fra gang til gang og efterhånden selv prøver kræfter med lyde. De melodier, som ”synges ind med modermælken” vil barnet derfor forbinde med noget trygt og godt.

Babysalmesang danner grundlag for et livslangt forhold til musik og tekster. Salmebogen rummer tekster og melodier ”med gods i”, som man sagtens kan synge for og med sit barn. I begyndelsen er ordene i sangene udenfor barnets forståelsesverden, men efterhånden får ordene i salmen/sangen større og større betydning og bliver til indre billeder. Salmebogen rummer tekster, som er gode at ”have med sig” i livet, hvad enten de er udtryk for glæde, sorg eller noget helt tredje. De kan belyse nogle af livets store spørgsmål og danne grundlag for gode fortællinger og samtaler. Gennem sangen smelter den kristne grundfortælling sammen med melodierne.

 Organist Lisbeth Bomose har arbejdet med babysalmesang siden 2004.

Tilmelding nødvendig til lisbeth@bomose.net

gratis deltagelse

 

 

Ingen begivenheder fundet.